Home

Information fra Nordfyns Musikskole

Undervisning i blokfløjte

Ingen kommentarer Blokfløjte Instrumentalundervisning

Blokfløjten er et lille instrument med mange overraskelser.

Blokfløjten er et af de ældste instrumenter i verden, og da den har været med igennem hele musikhistorien er der næsten ingen grænser for hvad man kan spille af såvel kendt som ukendt musik. Blokfløjten har en lang tradition, som går lige fra musik spillet på markedsplader og til underholdning og dans på slottet.

Blokfløjten er et dejligt lille instrument, som er let at komme i gang med, og så fylder den kun lidt i skoletasken. Du lærer hurtigt noder og rytmer, og du kan spille en melodi allerede efter den første lektion!

Den har langt flere muligheder, end du måske lige forestiller dig, og den kan spille i alle tonearter og spænder over 25 toner. Blokfløjten findes i mange forskellige træsorter og hører til familien af træblæseinstrumenter, og den har selv en stor familie, som går fra de små lyse fløjter til de store dybe fløjter, så der findes blokfløjter fra 20 cm. til 2 m! Når du bliver stor nok, kommer du også til at spille på dem.

Repertoiret spænder fra klassisk musik over folkeviser og moderne musik til pop og jazz. Der er skrevet særligt meget musik for blokfløjten i renæssance- og baroktiden. Derfor spiller musikken fra disse to perioder en stor rolle i undervisningen.

Blokfløjterne

Du kan købe et instrument af din lærer i den første time.

Undervisningen tilbydes som solo- eller holdundervisning.

Startalder: fra 0. kl

Her kan du læse mere om blokfløjte-familien, og høre hvordan de lyder.

 

Links:

Michala Petri spiller Mads Doss

Jakob Manz spiller på Eagle-blokfløjte

 

Undervisningssteder

  • Søndersøskolen

Undervisere

Tags: ,