Home

Information fra Nordfyns Musikskole

Støtteforeningerne fusionerer i 2013

Ingen kommentarer Nyheder

Nyt fra musikskolens støtteforeninger

I Nordfyns Musikskole har der været tradition for, at de tilknyttede støtteforeninger i Søndersø, Bogense og Otterup har kørt, som tre isolerede foreninger med hver deres vedtægter, bestyrelser og økonomi.

Dette har været en fin ordning, bla. fordi bestyrelsens arbejde har rettet sig mod at hjælpe med afvikling af koncerter i deres “eget” område, og at dette gav et naturligt engagement.

Det har ved flere lejligheder været på tale, at lægge bestyrelserne sammen for at gøre det samlede arbejde mere rationelt og overskueligt. Eksempelvis ville antallet af møder kunne reduceres en del. Beslutningen med at forene de forskellige kulturer blev dog i sin tid udskudt på ubestemt tid.

Nu er årene gået, og kommunegrænserne betyder efterhånden stadig mindre og mindre. Dette sammenholdt med,at det til stadighed bliver vanskeligere, at finde frivillig arbejdskraft til at deltage i bestyrelsesarbejdet, betyder, at der nu er ønsker om at lægge støtteforeningernes bestyrelser sammen.

Samtidig med sammenlægningen er der stillet forslag om, at der oprettes nogle forældrekredse i de tre hovedafdelinger Søndersø, Bogense og Otterup i musikskolen. Forældrekredsenes opgaver bliver at tage hånd om produktion og salg af de sædvanlige varer der udbydes ved koncerter o. lign.

På generalforsamlingen den 13. juni 2013 kostituerede bestyrelsen sig således:

Formand:
Morten Aarup-Kristensen

Næstformand:
Anne Mette Ploug

Kasserer:
Britt Laursen

Ordinært medlem:
Jette Ramsing
Ulla Høgsbro
Henriette Lemvig Ulnitz

Lærer-repræsentant:
Andreas Lundsfryd

Revisor:
Uffe Jensen

Sekretær:
Afdelingsleder i musikskolen
Carton Sønder

 


Carton Sønder, Afdelingsleder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tags: ,