Home

Information fra Nordfyns Musikskole

Spil dansk ugen

Ingen kommentarer Arrangementer Nyheder Nyt fra Musikforeningen

Spil Dansk Ugen er musiklivets festuge, og foregår altid i uge 44. Siden 2001 har Spil Dansk været Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed af arrangementer.

Det er det nationale projekt med den lokale forankring, hvor langt de fleste musikarrangementer skabes af arrangører og musikere over hele landet. Det er disse hundredvis af ildsjæle, som i princippet er arrangørerne af Spil Dansk. Derudover er alle de største toneangivende danske musik- og kulturorganisationer hvert år med til at skabe denne musiklivets festuge.

Der vælges hvert år 20-25 Spil Dansk kommuner, som erhverver en kommunepakke gennem os, og dermed lægger en særlig indsats for Spil Dansk Ugen indenfor deres kommunegrænse.

Nordfyns Kommune er med Musikskolens mellemkomst udnævnt til Spil Dansk kommune i 2017, og vi er i Musikskolen selvfølgelig glade for at kunne præsentere kommunens borgere og ikke mindst eleverne på skolerne for nogle af de toneangivende kunstnere i Danmark.

Således vil man kunne opleve følgende:

Koncert med folkgruppen TUMULT  – tirsdag den 31. oktober kl. 10.00 – Skoletorvet Søndersø Skolen  (for skolens elever)

Koncert / foredrag med June Beltoft – onsdag den 1. november kl. 16.30 – Biblioteket i Otterup (offentlig)

Koncert / foredrag med Johanna Sulkunen – onsdag den 1. november kl. 10.15 – Nordfyns Gymnasium (for skolens elever)

Koncert / foredrag med Julie Maria – torsdag den 2. november kl. 16.30 – Borgerhuset i Søndersø (offentlig)

Koncert / fællessang med Ronnie Olesen og Mona Nykjær – fredag den 3. november kl. 9.00 – Sletten Skole Otterup (for skolens elever)

Desuden har musikskolen arrangeret flg.:

En mentorsession for en talentelev i musikskolen med cellisten Hanne Toft Jespersen

Et Kor Care arrangement for et kor på Nordfyn

Lydkunst Skattejagt for en skoleklasse på Nordfyn

Et Musik på skemaet arrangement for en skoleklasse på Nordfyn med komponisten Hans Sydow