Home

Nordfyns Musikskole

Hvem er vi?

Nordfyns Musikskole er en kommunal institution hjemhørende i Nordfyns kommune.
Vores opgave er at tilbyde musikundervisning primært for borgere mellem 0 og 25 år.

Hvor er vi?

Musikskolen har sit hovedkontor på Søndersøskolen – Nordmarksvej 2. 5471 Sønders. Vi kan også findes på Sletten skole afd. Otterup, på Bogense skole samt på Havrehedskolen i Morud.

Der er ansat  26  lærere, som alle er højtuddannede på deres instrumenter.

Hvordan kommer du igang?

Her på hjemmesiden kan du læse mere om Musikskolens fag og aktiviteter og du kan også læse om, hvordan du kommer i kontakt med Musikskolen.

Tilbud og aktiviteter

Se de mange muligheder for musikundervisning som tilbydes under Undervisning.

Undervisningen foregår hovedsagligt i Søndersø, Otterup, Bogense og Havrehed, men fra næste år vil flere fag kunne tilbydes flere steder. Se mere under Undervisningssteder.

Koncerter & events

Musikskolen afholder hvert år en lang række koncerter, som er åben for publikum. Traditionelt ligger koncerterne omkring jul og i foråret.

I samarbejde med Nordfyns Biblioteker og Aktivitetshuset i Otterup afholder Musikskolen en festival i Otterup, hvor rytmiske orkestre i og uden for kommunen inviteres til at spille.

Musikskolen deltager i Musikskolernes dage i Tivoli og er en del af de årlige Spil Dansk aktiviteter.

Musikskolen indgår desuden i et talentsamarbejde med de øvrige musikskoler på Fyn, der arrangeres således 6 talent-lørdage i løbet af skoleåret.

 

Nordfyns Musikskole blev en realitet i takt med kommunalreformen i 2007.

Indtil da havde Otterup og Søndersø musikskoler en historie tilbage til 1978, mens Bogense musikskole først så dagens lys i sommeren 2006.

Kommunalbestyrelsen besluttede at oprette Nordfyns Musikskole, der skulle have et indhold svarende til summen af de 3 eksisterende musikskoler.