Home

Information fra Nordfyns Musikskole

Musikskolen har fået ny leder

Ingen kommentarer Nyheder

Musikskolen har pr. 1. august 2013 fået ny leder.

vagn-e-joergensen_Large

Vagn Egon Jørgensen f.1960 er vendelbo – ikke fra selve Rubjerg by, men fra Præstegården i Nr. Rubjerg, hvor han som forpagterdreng lærte at malke en ko og køre en traktor. Fik interessen for harmonikaspil fra sin familie og blev hentet i bil af gud og hver mand når der skulle være musik til festen fra han var 14 år.

Fra spillemand i forsamlingshusene i Vendsyssel og til dirigent på Rådhuspladsen i København til Dronning Margrethes 25 års regentjubilæum, er der et stort spænd. Den erfaring og de mangeartede oplevelser er en del af Vagn Egon.

At kunne kommunikere med alle samfundets lag er et varemærke – en evne, som er oparbejdet over en 30 års periode – og glæden i arrangørernes øjne når det hele er vel overstået, er til stadighed benzin på Vagn Egons motor.

Kor- og Orkesterdirigent siden 1987. Uddannet på Musikinstituttet ved Århus Universitet, Det Jyske Musikkonservatorium, studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København samt Guildhall School of Music and Drama i London. Musikalsk entreprenør i Sommer i Virring, Vilhelmsborg Festspil, Herning Kongrescenters Festspil, Foreningen MAYA i Århus, Dronning Margrethe Hallernes Festspil I Fredericia, Fredericia Teaters Musicalopsætninger. Chef for Sjællandske Livregiments Musikkorps 1996-97. Stifter og leder af Det Jydske Underholdningsorkester, Århus Musicalkor samt Vagn Egon Jørgensens Danseorkester.

Vagn Egon Jørgensen grundlagde Human Entertainment ApS i år 2000 og har lavet over 500 teambuildingaktiviteter og koncerter i det regi. Fra sept. 2007 – januar 2009 var Vagn Egon Jørgensen højskoleforstander på Støvring Højskole. Vagn Egon har uddannet sig sideløbende til PO organist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tags: , ,