Home

Information fra Nordfyns Musikskole

Musik Café Scenen d. 12. november – Den lille møder den store

Ingen kommentarer Arrangementer Ikke kategoriseret Musik Café Scene Nyheder

Torsdag d. 12. november er blokfløjtelærer Monica Schmidt Andersen vært ved Musik Café Scenen. Til koncerten vil man kunne opleve mødet mellem den lille og den store både hvad angår alder og instrumenter med blokfløjter i forskellige størrelser.

Caféscenen bliver indtaget af musikkarrusellen fra Otterup Skole, hvor de yngste elever på blokfløjte, klarinet og harmonika vil underholde med sange om dyr.

Derudover spiller Minibølgen fra Otterup deres allerførste koncert sammen. Orkestret består af blokfløjte, harmonika og guitar. De bliver bakket op af de store elever i Musikbølgen med blokfløjte, harmonika og tværfløjte, som har spillet sammen de seneste 3 år, og sammen præsenterer de et varieret program.

Det hele afsluttes med underholdende indslag fra Performance Lab i Søndersø, som har ladet sig inspirere af The Muppet Show.