Home

Information fra Nordfyns Musikskole

Musik Café Scenen d. 10. marts – Harvexonet

Ingen kommentarer Arrangementer Musik Café Scene Nyheder

Torsdag d. 10. marts byder Musik Café Scenen på 4 instrumenter.

Jer, som er gode til ordspil, har nok allerede gættet, at det drejer sig om Harmonika, Klaver, Saxofon og Klarinet. 

Værterne Monika Franyo (Harmonia/Accordeon) og Trine Larsen (Klarinet/Saxofon) arbejder dagligt sammen på Slettens Skole og har derfor valgt at slå pjalterne sammen på scenen også. De to lærere har taget nogle af deres gode og hårdtarbejdende elever med, men vil også selv deltage undervejs. Koncertens program vil spænde fra det tidlige 1800-tal og frem til nutiden. 

Værterne synes ikke, at publikum skal snydes for at få rørt stemmen ved denne café, så programmet vil blive krydret med en fællessang eller tre alt efter de to værters ønsker. 

Musikskolen vil som altid sørge for den gode stemning og sælge lækre kager, farverig saft og rygende varm kaffe/te til overskuelige priser.

Vel mødt til en hyggelig time kl. 16-17 med masser af musik og glæde for alle.