Home

Information fra Nordfyns Musikskole

Gratis Musisk SommerCamp d. 26. juni – 29. juni 2017.-VENTELISTE

Ingen kommentarer Arrangementer Nyheder

Musikskolen har i samarbejde med Flyvesandets Camping, og deres korps af frivillige skabt en Musik-SommerCamp for børn, der elsker musik, leg og natur.

Vi holder til i de dejlige omgivelser omkring Campingpladsen, hvor man både kan være ude og inde.

Deltagerne vil komme langt omkring i den kunstneriske og musikalske verden. Vi vil lære om kunst og musik gennem forskellige aktiviteter som kunne være: Rytmeleg og Stomp med hjemmelavede instrumenter fra skoven. Skab kunst til musik, Vandretur i området. Skriv din egen historie og find musik til. Dans /sanglege/ folkedans. Afslapning til livemusik, find og efterlign dyrene i området. Sammenspil. SommerCampen vil give dig en unik mulighed, for at udfolde din kreativitet både igennem kunst og ikke mindst musik.

Da 3 af underviserne er professionelle musikere vil der også blive mulighed for at prøve instrumenter, som de tager med fra musikskolen. Underviserne er Anne Lene Hagedorn, Monika Franyo og Trine Larsen samt frivillige bedsteforældre fra campingpladsen og nærområdet.
Dagens program:

Kl. 09:00 – 09:30 – Velkomst og morgensang

Kl. 09:30 – 10:15 – Aktivitet 1

Kl. 10:15 – 10:30 – Pause

Kl. 10:30 – 12:00 – Aktivitet 2

Kl. 12:00 – 13:00 – Frokost og fri leg

Kl. 13:00 – 14:15 – Aktivitet 3

Kl. 14:15 – 14:30 – Pause

Kl. 14:30 – 15:00 – Afrunding af dagens aktiviteter

Kl. 15:00                 Tak for i dag (mandag til onsdag)

Torsdag d. 29. juni runder vi Sommer Campen af med en mini-koncert og fernisering kl. 15 – 16, hvor alle interesserede er velkomne.

Aldersgruppe fra 6 – 15 år.

Deltagerne medbringer selv mad og drikke til hele dagen.
Deltagerne skal medbringe regntøj og klæde sig på efter vejret.
SommerCampen er gratis for alle børn i Nordfyns kommune og børn, der bor på campingpladsen. Der er et begrænset antal pladser, så tilmeldingen er først til mølle.
Tilmelding skal ske til musikskolen@nordfynskommune.dk med oplysning af navn, adresse, mobilnr., mailadresse både på barn og pårørende samt alder på barnet.

Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 15. juni 2017