Home

Koncerter & events

40 års jubilæum i musikskolen

  • Dato:2018-03-17
  • Tid:15:00
  • Sted: Nordfyns Gymnasiums hal - Højagervej 25, 5471 Søndersø

I 40 år har Nordfyns Musikskole spredt glæde og musikoplevelser på Nordfyn. Det skal fejres med et brag af en jubilæumskoncert og en hel uge tætpakket med koncertoplevelser for børn og voksne.

Jubilæumskoncerten finder sted lørdag d. 17. marts kl. 15:00-17:00 i Nordfyns Gymnasiums hal, hvor man kan opleve elevorkestre, kor fra folkeskolen, musikskolens lærerorkester, tidligere elever, solister samt uropførelsen af et værk skrevet specielt til musikskolens jubilæum.

I ugen op til jubilæumskoncerten myldrer musikskoleelever ud fra øvelokalerne og ud i hele kommunen for at spille koncerter og musikskolens lærerorkester tager på skolekoncertturné. Velkommen til en action-pakket uge i musikkens tegn, hvor strengene sættes i gang, trommen slår, tangenterne spiller og lungerne fyldes op til trut, blæs og båt.

 

Der er fri entré til alle koncerterne.