Home

Diskografier

Albummet til salg

Køb albummet fra Nordfyns Percussions hjemmeside

NPs hjemmeside

Let It Snow

  • Release date: 21. december 2012
  • Label: Nordfyns Musikskole

Album beskrivelse

En dag i året 2010 takkede Kim Sjøgren ja til en henvendelse om at deltage på en CD sammen med Nordfyns Percussion. Dels fordi han fandt musikken god og dels fordi han syntes, at Nordfyns Percussion spiller på et meget højt plan.

Gruppens niveau er ikke kommet af sig selv. Det har krævet i tusindvis af øvetimer, men det bevidner, at når man gør en indsats, kan man komme rigtig langt – også som amatør.

Du kan bestille CD’en på NPs hjemmeside og den vil så ligge klar til afhentning på musikskolens kontor.

 

Album Reviews

Ideen og lysten til at indspille denne CD er opstået som en naturlig følge af den musikalske udvikling i NP samtidig med et ønske om at vise marimbaens mangfoldighed.

NP er aldrig gået af vejen for nye udfordringer, og tankerne og ideerne omkring at lave en CD sammen med et symfoniorkester og en solist, har de selv været med til at udvikle. Gruppen, som i forvejen spiller et bredt og alsidigt repertoire, har gennem et halvt år indstuderet og indspillet CD’ens numre, som alle er arrangeret af John Syberg.

NPs koncertrepertoire strækker sig vidt fra skolekoncerter over kirkekoncerter til showkoncerter. NP blev under tilblivelsen af CD’en  engageret som solist med Odense Symfoniorkester og Kim Sjøgren, hvor de, i december 2012, spillede numre fra CD’en. Hele tilblivelsen af CD’en  blev fulgt af TV, som i december samme år valgte at sende en udsendelse om og med NP.