Home

Information fra Nordfyns Musikskole

Corona nyt

Ingen kommentarer Nyheder Pressen skrev

Til elever og forældre på Nordfyns Musikskole

Nu må musikskolerne åbne for undervisning.

Folketingets partier vedtog natten til torsdag at musikskolerne kan genåbne efter den 27. maj 2020.

Nordfyns Musikskole har gennem den sidste tid gjort sine forberedelser, men vi mangler at se hvordan myndighedernes krav til afstand, hygiejne og andre forholdsregler kan opfyldes.

Kulturministeriet arbejder på at beskrive de særlige retningslinjer, som kommer til at gælde for musikskolerne, hvorefter fremgangsmåde og regler skal godkendes endeligt af sundhedsmyndighederne.

Vi forventer at der bliver stillet særlige krav til igangsætningen af dele af undervisningen.

Som et minimum vil de afstandskrav, hygiejneforskrifter, forsamlingsrestriktioner osv. være gældende som i resten af samfundet.

Nordfyns musikskole melder snarest ud med yderligere information, så snart retningslinjerne foreligger.

Ligeledes melder vi ud om, hvornår vi kan begynde den almindelige soloundervisning.

Vi forventer ikke at kunne åbne på denne side af pinsedagene.

Med venlig hilsen

Gitte Høj Nielsen                                                Lars K. Mortensen

Skole- og dagtilbudschef                                        Musikskoleleder